Skynd dig at tage et høreværn på, inden det er for sent. Høreskader er den næsthyppigste årsag til anmeldte arbejdsskader i byggebranchen. De mest udsatte for høj støj blandt jobgrupper i Danmark er jord- og betonarbejdere, tømrere og snedkere, mekanikere, smede, murere, VVS’ere og maskinførere. Og pædagoger!
Det piber og suser i ørerne. Du kan ikke høre, hvad kollegaen råber, selv om han står mindre end 10 meter fra dig.
Støj kan være irriterende, distraherende, generende og direkte farlig. Foruden høretab og tinnitus kan støj medføre kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnforstyrrelser, forhøjet blodtryk og forøget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Støj kan også være medvirkende årsag til mentale sygdomme og indlæringsproblemer. Når man bliver udsat for stærk støj over længere perioder, kan man reagere med angst eller depression eller ved at blive anspændt og aggressiv. Ofte går der et stykke tid, før man opdager, at den er gal med ørerne. Mange kompenserer typisk ved eksempelvis at skrue højere op for radioen. Det er først, når deres omgivelser beder dem om at skrue ned for 117. gang, at de finder ud af, at der er støj på de indre linjer.
Hvert år anmeldes over 1.800 høreskader til Arbejdstilsynet. Men det tal er sandsynligvis kun toppen af isbjerget. Mange tilfælde af tinnitus og andre høreskader bliver aldrig anmeldt som arbejdsskader, selv om de måske skyldes støj på arbejdspladsen. Hvis man bliver udsat for lydtryk over en vis styrke, kan det give midlertidigt høretab og i værste fald permanente tab af hørelsen, tinnitus og alvorlig lydoverfølsomhed. I arbejdsmiljølovgivningen er grænsen sat ved 85 decibel, men enhver, der har stået på en byggeplads, ved godt, at støjen er meget højere.
De mest udsatte
Der er to typer høreskadende støj. Den ene er et konstant, højt støjniveau på arbejdspladsen. Den anden type støj hedder ’impulsstøj’, der er pludseligt opstået støj, og den er mere skadelig for hørelsen end den konstante støj. Selv om den høreskadende støj i industrien har været aftagende, er impulsstøj stadig et problem. Impulsstøjen er for eksempel høj industristøj, slag på metal, eksplosioner. En undersøgelse fra det svenske forsvar har således vist, at værnepligtige artillerister fik høretab af impulsstøj, selv om de anvendte både høreværn og ørepropper.
Det er dog primært den samlede energi af vedvarende kraftig lyd, der øger risikoen for høreskader. Den samlede lydenergi, der rammer øret i løbet af en hel arbejdsdag – den daglige støjbelastning. Det er også ligegyldigt, om man kan lide lyden eller ej, så musik kan være lige så høreskadende som støj fra et samlebånd eller en maskine.
De mest udsatte for høj støj blandt jobgrupper i Danmark er jord- og betonarbejdere, tømrere og snedkere, mekanikere, smede, murere, VVS’ere og maskinførere. Og pædagoger! Det viser undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012’ fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 17 procent af deltagerne i undersøgelsen svarer, at de er udsat for høj støj i mere end en fjerdedel af en almindelig arbejdsdag.
Hvad kan du gøre?
Hvis det er umuligt at nedbringe den høreskadende støj, er det meget vigtigt at bruge høreværn. Arbejder man på en arbejdsplads med støj over 80 decibel, skal der være høreværn til rådighed, og når den daglige støjbelastning er over 85 decibel, er det arbejdsgiverens pligt at sørge for, at de ansatte bruger høreværn. Det er også virksomhedens ansvar, at støjen bliver målt, hvis den opleves som et problem. Arbejdstilsynets anbefaling er, at man starter med at fjerne støjen fra kilden. Det vil sige, at hvis man for eksempel har støjende maskiner på arbejdspladsen, skal de støjdæmpes, før man gør andet for at dæmpe støjen på arbejdspladsen. Tilsynet anbefaler også, at man får både arbejdsmiljøorganisationen og alle medarbejdere med i processen. Det er nemlig de medarbejdere, der arbejder med en støjende maskine, der kender maskinen bedst, og derfor er de ofte bedst til at komme på ideer til, hvordan den kan støjdæmpes.
Kilder: Videncenter for Arbejdsmiljø, Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg