{{'{0} produkter' | aoStringReplace: result.Count}}

Din søgning gav desværre ikke noget resultat

Vi kunne desværre ikke finde noget ud fra søgningen: "{{searchString}}".

Prøv at søge efter nogle andre ord eller find varerne via kategorierne.

Søg varer


Du kan søge efter varenumre, EAN num, produktnavne og lign. 

En tunnel under de store udfordringer

Nordhavnsvej i København er et af de allerstørste byggerier i Danmark netop nu. Worker tog på besøg en helt almindelig torsdag.

“Har I taget sikkerhedssko med?” Brian Andersen står med et stort smørret grin i fjæset, mens han kigger på vores fine, dyre gummisko.
Brian er formand for tunnelbyggeriet ved Nordhavnsvej, og han ligner en professionel tunnelbisse. På hovedet sidder en sikkerhedshjelm med firmaet Pihls logo kækt på skrå. På overkroppen har han en møgbeskidt refleksvest og på fødderne et par sikkerhedssko, der er godt pakket ind i mudder. Og så er han udstyret med walkie-talkie og en mobiltelefon, der ringer uafbrudt.
“I kommer sgu’ ikke ind på byggepladsen uden sikkerhedssko,“ siger Brian, mens han går på jagt efter to par størrelse 45.
Nej, Workers udsendte journalist og fotograf har selvfølgelig ikke skænket sikkerhedsudstyr en tanke, og der er ikke nogen sko, vi kan låne på byggeledelsens kontor. Heldigvis er der kun et par kilometer til nærmeste AO-håndværkerbutik på Østerbro. Det er i øvrigt også AO, der har leveret alt håndværktøj til byggeriet.
En halv time efter er vi tilbage på skurvognskontoret – iklædt spritnye sikkerhedssko, fine rene veste og kridhvide hjelme. Ingen kan være i tvivl om, at her kommer et par amatører, der kun er vant til at løfte papir.
“Det er fint nok, bare I lige holder jer et par meter bag mig, så ingen kan se, at vi følges,” griner Brian, mens han guider os ud på byggepladsen.

Masser af beton og støvmasker

I den vestlige ende af byggepladsen er der forbavsende stille. Set her fra Ryparken ser tunnelen nærmest færdig ud, selv om der stadig er to år, til tunnelen skal indvies. Brian forklarer, at hans hold er nået til tunnelsegment nummer ti – der er støbt 200 meter, og der skal støbes i alt 620 meter. Så på de første segmenter mangler bare den sidste finish. Længere inde i tunnelen i retning mod Strandvejen er der meget mere gang i byggeriet – en stor gruppe mænd er i gang med at binde armeringsjern til dækket i det næste segment. Brian skal lige til at regne ud, hvor meget beton der bliver hældt i støbeformene om ugen, da han bliver afbrudt endnu en gang af en skrattende walkie-talkie.
En af Brians folk kalder op, fordi der mangler både slibeskiver til de små vinkelslibere og rene støvmasker.
“Jeg bestilte da støvmasker i mandags,” råber Brian ned i walkien.
“Ja, men der er kun en halv kasse tilbage nu,” lyder svaret fra den anden ende.
"Så må de satme da æde dem, så ...” Brian tager sin blok frem og noterer, at han skal huske at bestille flere støvmasker.
“Vi bruger vel 1.100-1.200 m3 beton om ugen, men det er lidt svært at regne ud, for nogle uger støber vi jo både vægge, bund- og topplader, mens vi andre uger måske kun laver væggene,” forklarer Brian, inden han endnu en gang bliver afbrudt.
Denne gang må han slå over i en underlig blanding af tysk og engelsk, for medarbejderen, der har brug for hjælp, er polsk. Længere fremme er de i gang med at fastgøre støbevægge, og de mangler en hel del materialer, så arbejdet er faktisk gået i stå. Igen må Brian i gang med en kombination af walkie-talkie og mobiltelefon for at få fremskaffet de rigtige dele.

Planlægning og mere planlægning

“Det er jo mit job at sørge for, at det hele ikke går i stå,” siger Brian, mens vi går videre ned i tunnelen. Formanden har været i branchen siden 1986 og har arbejdet både på Storebæltsbroen og på det første metrobyggeri.
“Der har sgu’ ikke været nogen overraskelser,” svarer Brian, når man fisker lidt efter, om der er noget, der har drillet undervejs i byggeriet.
“Ud over den her hårde københavnske kalk – den er sindssygt hård at hugge i,” siger formanden og tramper hårdt i jorden.
“Det er træls, når du skal have lavet 1.200-1.400 sekantpæle. Ellers har den største udfordring jo været, at vi skal under en firesporet jernbane og under Strandvejen,” siger formanden.
“Men selvfølgelig kan du ikke planlægge dig ud af alt,” siger Brian, mens han peger op mod himmelen. Det er klart, at når man står med ansvaret for et tunnelbyggeri i milliardklassen, så er det ikke lige et skybrud a la 2011, som folkene går og ønsker sig.
“Vi er forberedt på, at det sker. Men det gør det ikke, for jeg har gået i kirke hver søndag lige siden det sidste skybrud,” griner Brian.
“Og heldigvis så er der jo folk, der lever af at leje pumper ud ...”
Længere henne, hvor tunnelen skal gå under Strandvejen, kan man nemt se en anden af de udfordringer, som byggefolkene har været oppe imod. Naboerne bor ekstremt tæt på.
“Ved huset på den ene side er der bare 1,5 meter fra vores udgravning og til husets gavl. På den anden side af hullet var der simpelthen ikke nok plads, så manden måtte sælge halvdelen af sin kælder til os,” griner Brian Andersen.
En stor kranlastbil holder i tomgang, mens dens kran holder en 15 meter høj støbevæg fast. Arbejdet med at fastgøre støbevæggen er tilsyneladende gået i stå, fordi folkene stadig ikke har fået de materialer, de mangler. Endnu en gang må formanden i gang med at trylle.

 

Andre artikler om byggerier

Danmarks største byggeplads (september 2015)
De bygger Københavns nye forsamlingshus (marts 2015)
Til tops på Københavns nye bjergtinder (marts 2015)
Sygehus i samlesæt (december 2013)
Slagtehuset (december 2013)