Find vores pakkeløsninger for ventilation

Læs mere

Restsalg af VAGA-produkter

Se de ekstra gode priser

Find vores pakkeløsninger for ventilation

Læs mere

Find vores pakkeløsninger for varmepumper

Se mulighederne

Find gode tilbud på værktøj

Se denne måneds tilbud

Find gode tilbud på el og belysning

Se denne måneds tilbud

Find gode tilbud på VA-varer

Se denne måneds tilbud

Find gode tilbud på beslag

Se denne måneds tilbud
Vis alle produkter

Find vores pakkeløsninger for ventilation

Læs mere

Restsalg af VAGA-produkter

Se de ekstra gode priser

Find vores pakkeløsninger for ventilation

Læs mere

Find vores pakkeløsninger for varmepumper

Se mulighederne

Find gode tilbud på værktøj

Se denne måneds tilbud

Find gode tilbud på el og belysning

Se denne måneds tilbud

Find gode tilbud på VA-varer

Se denne måneds tilbud

Find gode tilbud på beslag

Se denne måneds tilbud
{{'{0} produkter' | aoStringReplace: result.Count}}

Din søgning gav desværre ikke noget resultat

Vi kunne desværre ikke finde noget ud fra søgningen: "{{searchString}}".

Prøv at søge efter nogle andre ord eller find varerne via kategorierne.

Søg varer


Du kan søge efter varenumre, EAN num, produktnavne og lign. 

Danmarks bedste investering er lige foran din næsetip

Glem alt om aktier, obligationer, dyre franske vine og gamle sportsvogne, hvis du vil investere dine surt optjente penge. Byens bedste investering er en energirenovering af dit hus.

Går du med en drøm om at sætte sparepengene i en gammel rød Ferrari? Eller sparer du op til pensionen ved at købe aktier og obligationer? Glem det. Det allerbedste investeringsfif er en energirenovering af boligen. Investeringen er nærmest risikofri, og så er du stensikker på gevinst. Det bliver bare ikke bedre – medmindre du altså er saudiarabisk prins eller arving til en hotel-kæde.
”I øjeblikket er vi vidner til et historisk lavt renteniveau, og det er på rigtig mange måder en gave til boligejeren,” siger Johan Juul-Jensen, der er forbrugerøkonom i Nykredit. Han henviser til, at realkreditlånene bare bliver billigere og billigere.
”Men omvendt – hvis du har en stor pose penge stående i banken, er der altså ingen grund til at juble, for rentesatserne betyder, at din opsparing stort set ikke vokser.”

150.000 kroner i banken

Det lyder lidt voldsomt, hvis du hører til dem, der må vende hver en femøre sidst på måneden, men tal fra Danmarks Statistik viser, at hver dansker i gennemsnit har en pæn sjat penge stående i banken. Og det er en rigtig dårlig idé, mener forbrugerøkonomen:
”Ved udgangen af 2014 havde vi danskere i snit 148.000 kroner stående på bankbogen – eller cirka 830 milliarder kroner i alt. Størstedelen af pengene er placeret på lønkonti, hvor renten er nærmest lig nul,” siger Johan Juul-Jensen.

Sæt pengene i aktion

Hvis man er boligejer, og hører til dem med penge på bankbogen, så bør man overveje at sætte pengene i arbejde, nemlig ved at investere i en energirenovering af huset.
Det er nemlig ofte en meget bedre investering end blot at lade dem ligge hengemt i banken. ”Det er meget mere eksotisk at investere i veteranbiler, aktier eller guld. Men til gengæld opnår du aldrig samme sikkerhed som ved at investere i boligen. Hvis du bor i et hus fra 1970’erne eller før, så vil det nærmest altid kunne betale sig at lave energiforbedringer – i hvert fald hvis huset ikke allerede er blevet grundigt efterisoleret.”

Varmepumper og efterisolering

Et eksempel, som ofte bliver trukket frem, når man skal tale om gode investeringer, er efterisolering. Hvis du ofrer 20.000 på at smide ekstra centimeter isolering på loftet, er det ikke urealistisk med en besparelse på 5.000 kroner på den årlige varmeregning.
”Men der er mange andre muligheder end lige isolering af loft eller hulmur: Kom nemt og billigt i gang med at udskifte den gamle cirkulationspumpe, og få rørene isoleret. Investeringen er tjent hjem efter lidt mere end et år,” siger Johan Juul-Jensen.
Hvis man virkelig ønsker store besparelser, kan man overveje mere gennemgribende løsninger – der dog også kræver en større investering:
”Med en varmepumpe eller jordvarme er det ikke urealistisk, at en boligejer kan spare 20.000 kroner årligt,” siger forbrugerøkonomen.

Boligkøbere elsker bedre energiklasser

Hvis man på lidt længere sigt har planer om at sælge huset, så bliver det ekstra interessant at få sænket boligens energiforbrug.
Husets energimærke får nemlig større og større betydning for danskerne, når de shopper ny bolig. En analyse fra Bolius afslørede, at energimærket har betydning for to ud af tre boligkøbere.
”Vores mæglere oplever, at energimærket er blevet meget vigtigere for boligkøberne. Nogle boligkøbere vælger boliger fra på forhånd, hvis energimærket er for ringe, og også under boligfremvisningerne er det noget, der spiller en stor rolle hos køberne,” fortæller Mads Ellegaard, der er relationschef i ejendomsmæglerkæden Home.

Udviklingen fortsætter

Tager man de lange briller på, forudser Home, at købernes fokusering på energiklassen bliver større og større frem mod 2020.
”Når vi spørger vores mæglere, hvor vigtigt energimærket bliver, så peger 77procent på, at husets energiforbrug ligger i top-3 – sammen med pris og beliggenhed – når køberne skal vælge deres nye bolig,” siger Mads Ellegaard.

 

REGNEEKSEMPLER: PRIS: ÅRLIG BESPARELSE:
Isolering af rør og ny cirkulationspumpe:
Hulmursisolering
Efterisolering loft
Vinduer
Varmepumpe

5.000
15.000
20.000
40.000
+70.000

4.000
3.000
5.000
6.000
20.000

*Disclaimer: Ovenstående er udelukkende regneeksempler – sørg altid for at få lavet en konkret gennemgang af din egen bolig for at finde den investering, der passer bedst til dit hus. Kilde: Nykredit, Energistyrelsen, Isover.

 

 

MINDST 40 MM RØRISOLERING

Det kan næsten altid betale sig at efterisolere rør i uopvarmede rum (bryggers, kældre, krybekældre, loft og skunk). Der bør være mindst 40 mm på varmerør og varmtvandsrør, som er i brug hele året.
Kilde: sparenergi.dk

NYE ELLER ENERGIRENOVEREDE HUSE:
BRUG VENTILATIONSANLÆG

Nye og energirenoverede huse kræver ordentlig udluftning, ellers bliver luften usund, og det skader både dit helbred og dit hus. Derfor bør du investere i et ventilationsanlæg med varmegenvinding. Det sparer dig for 3.000-4.000 kroner
om året, i forhold til hvis du har naturlig ventilation. Varmegenvinding betyder, at varmen fra luften, der blæses ud, overføres til luften, der blæses ind. Og anlægget bruger mindre strøm end en glødepære.
Kilde: sparenergi.dk

SPAR 30 % PÅ VARMEREGNINGEN

Hulmursisolering af en typisk bungalow fra 1930’erne skærer 30 % af varmeregningen.
Kilde: sparenergi.dk

SPAR MED EN NY CIRKULATIONSPUMPE

Gamle cirkulationspumpe bruger mere energi end nye. En moderne trinregulerende cirkulationspumpe regulerer automatisk, hvor hårdt pumpen skal arbejde, alt efter husets reelle varmeforbrug. Ud over besparelser på elregningen kan det også forbedre varmefremførelsen til radiatorer eller gulvvarmezone, pga. pumpens bedre effektivitet. En positiv sidegevinst ved at udskifte cirkulationspumpe er, at man kan slippe for støj i rør og radiatorer. Du kan spare mellem 400-1.000 kroner på el om året ved at udskifte en ældre cirkulationspumpe.

SPAR 10 %

Hvis dine termostater er mere end 10 år gamle, kan du spare en del varme ved at udskifte dem. Nye termostater reagerer nemlig hurtigere på temperaturskift i boligen og lader det varme vand passere langsommere gennem radiatorerne, så du udnytter varmen bedre. Du sparer op til 10 procent på varmeregningen ved at udskifte termostaterne, hvis de er meget gamle.
Kilde: Bolius