Tilbage
{{'{0} produkter' | aoStringReplace: result.Count}}

Din søgning gav desværre ikke noget resultat

Vi kunne desværre ikke finde noget ud fra søgningen: "{{searchString}}".

Prøv at søge efter nogle andre ord eller find varerne via kategorierne.

Anbefalinger baseret på din kurv
Søg varer


Du kan søge efter varenumre, EAN num, produktnavne og lign. 

Anbefalinger baseret på din kurv

Mora

Under svenske Ostnor hører, ud over FM Mattsson og Damixa, også Mora Armatur, som bedst kan beskrives som en af nordens ledende udviklere af armaturer til køkken og badeværelse. Ud over udvikling beskæftiger virksomheden sig også med markedsføring af sine produkter og fokuserer på innovation, stil, elegance, funktion og kvalitet. Hovedkontoret ligger i Mora i Sverige.

Det er Ostnor, som står for at producere Moras produkter, og det foregår alt sammen på yderst moderne og effektiv vis. Der bliver ikke gået på kompromis med noget – og slet ikke med kvaliteten, der gennemsyrer alt lige fra produktudvikling, konstruktion og produktion til produktet lander hos forbrugeren. Derfor er virksomhedens kvalitets- og miljøsystem da også certificeret efter alle kunstens regler; nærmere betegnet standarderne ISO 9001 og ISO 14001.

Virksomheden Mora Armatur blev grundlagt for snart 100 år siden – i 1927 i Östnor umiddelbart uden for Mora. Mora er, historisk set, en by med en stolt håndværkertradition; bl.a. af produktionen af de kendte Mora-ure. Det gav beboerne i byen erfaring i at arbejde med messing, og da produktionen ophørte i 1800-tallet pga. konkurrence fra bl.a. Tyskland, kastede man sig i stedet over at producere symaskiner. De kunne imidlertid heller ikke hamle op med konkurrencen, så næste industrielle forsøg i byen blev produktion af de i dag så kendte Mora-knive, og snart efter fulgte bjælder, seletøj og derefter vandhaner. Grundlæggeren af Mora Armatur hedder Frost Karl Mattsson og er søn af Frost Matts Mattsson, der grundlagde virksomheden af samme navn, som i dag også hører under Ostnor.

Her hos AO finder du en lang række kvalitetsprodukter fra Mora Armatur. Kig i vores webshop her på AO.dk efter bl.a. køkkenarmaturer, brusearmaturer, håndvaskarmaturer, sensorarmaturer og gårdposteventiler. Og meget mere. Du er også meget velkommen i en af vore 49 håndværkerbutikker, der er placeret over hele landet.

Køkkenarmaturer

Moras armaturer er smukt design kombineret med energirigtighed, ergonomi og langsigtede miljøhensyn. Flere af køkkenarmaturerne bruger det for Mora unikke miljøkoncept ved navn EcoSafe™. Med et køkkenarmatur fra den svenske producent, sikrer du et strømlinet og elegant look i køkkenet – med høj brugervenlighed og smukt design.

 

 

Brusearmaturer

Mora MMIX, Mora Cera, Mora Rexx, Mora Izzy, Mora Classic, mv. – mulighederne er mange, når det gælder brusearmaturer (eller kar-armaturer, for den sags skyld) fra svenske Mora. Ergonomi går hånd i hånd med kvalitet og design, så giv badeværelset et løft, og oplev samtidig øget komfort i badet.

Håndvaskarmaturer

Der er flere forskellige muligheder og udtryk, når det gælder håndvaskbatterier fra svenske Mora. Går du efter det klassiske look med to greb, eller går du efter et mere moderne udtryk med et-grebs armaturer og termostat i selve armaturhuset. Uanset, hvad du vælger, kan du være sikker på, at du får høj kvalitet og gennemtænkt design – ned til sidste detalje.

Sensor

Med Moras serie Mora MMIX Tronic får du et elektronisk armatur med sensorstyring. Det er grebsfrit og beregnet til forblandet vand, og det kan enten fungere vha. batteri (6V) eller netdrift (12V). Armaturet er fremstillet i metal og er i øvrigt vandalsikret, lige som det også har en indbygget sikring af skyl, så oversvømning bliver forhindret. Sensorafstanden bliver kalibreret automatisk, så det er lige så nemt at installere et elektronisk armatur som et traditionelt et af slagsen.

Gårdposteventiler

Mora Garden er navnet på Mora Armaturs gårdposteventil, der altid giver adgang til vand i fx haven eller på gårdspladsen. Produktet leveres med en vægplade, der kan justeres, så den passer til vægge, der er hele 650 mm i tykkelsen. Mora Garden har desuden en tilbagesugningssikring, der er placeret frostfrit.

Se alle Moras produkter i AO's sortiment

Mora

 

Mora - Top produkter