Vi kunne desværre ikke finde noget ud fra søgningen: "{{searchString}}".
Prøv at søge efter nogle andre ord eller find varerne via kategorierne.
Du kan søge efter varenumre, EAN num, produktnavne og lign.
Beregn hurtigt og enkelt prisen på et Roth gulvvarmesystem. Med adgang til Roth QuickCalc systemet, kan du nemt og hurtigt beregne et overslag på et Roth gulvvarmeanlæg til din kunde. Det kræver blot, at du har nogle ganske få basisinformationer klar om dit varmeanlæg, og så er du godt på vej.
Roth gulvvarmesystemer er udviklet til dig, der er professionel installatør, og som ønsker tilfredse kunder. Vi ved og har fuld forståelse for, at du som VVS-installatør har en travl hverdag og dermed kan have svært ved at holde dig ajour med alt lige fra regler og lovgivning til den seneste udvikling inden for gulvvarme, rørsystemer m.m.
Derfor har vi udviklet Roth mobile pladeskole, hvor vi kommer til dig med vores pladesystemer, så du undgår transport frem og tilbage. Vi kommer ud til dig og viser, hvor nemt og hurtigt du lægger vores Roth Clima Comfort og Roth Compact® pladesystemer.
Vi har hele kittet med - lige fra mørtel til forklæde. Vi begynder helt fra bunden og kommer gennem hele processen, og sammen får vi lagt vores to populære gulvvarmesystemer, og du får det færdige resultat at se.
Tilmelding
Undervisningen varer typisk et par timer og kan også arrangeres som et gå-hjem-møde. Er du interesseret i at høre mere eller allerede nu booke vores mobile pladeskole, så kontakt din Roth salgskonsulent eller send en mail til service@roth-danmark.dk
Uanset om den aktuelle opgave er nybyggeri eller et renoveringsprojekt, kan du anvende de hurtigt regulerende Roth gulvvarmesystemer. Generelt for de hurtigt regulerende systemer er at de fylder mindre i byggeriet. Flere af Roths gulvsystemer har byggehøjder mellem 14 og 30 mm, det giver mange muligheder uanset om byggeriet er etage- eller etplans byggeri.
Når der lægges gulvvarme i et traditionelt betonlag, bruges der meget energi på at varme betonen op, før du mærker varmen i gulvet. Energi som er spildt. Roths hurtigt regulerende gulvvarmesystemer har en reaktionstid helt ned til 18 minutter, altså den tid der går fra gulvet er koldt til du opnår den ønskede gulvtemperatur. Det sparer energi, giver optimal komfort og giver mindre temperaturudsving i løbet af døgnet. Derfor er Roths hurtigregulerende gulvvarmesystemer også perfekte til lavenergihuse.
Roth Softline systemet er velegnet til individuel temperaturstyring i alle typer byggeri med gulvvarme. Det nye system kan også bruges til radiatorer, og styres via den trådløse Roth Softline radiatormotor.
Roth Softline er et intelligent system til regulering af gulvvarme, gulvkøling og radiatorstyring. Systemet har et bredt sortiment af tilbehør, hvor du bl.a. finder Roth vindueskontakter, som sørger for at der lukkes for varmen automatisk, systemet kan også styres via Roth Softline appen, hvis systemet udvides med Roth Softline WiFi-modulet.
Med Roths nye indstiksfittings i rustfrit stål, unikke rødgodsfordelere og Roth QuickBox-red koblingsdåser, har du nu mulighed for at lave en 100% messingfri brugsvandsinstallation.
Rødgods har vist sig at være det bedste og mest korrosionssikre materiale overhovedet. Vi anbefaler derfor, at du som installatør vælger vores korrosionsbestandige fittings og QuickBoxe af rødgods samt Roth indstiksfittings i rustfrit stål, for at sikre kundens installation, men også for at sikre din forretning og installatøransvar.
Roth QuickBox® koblingsdåse er produceret i gennemsigtig, helstøbt plast med trykprøvningsprop og med enten præmonteret messingvinkel (Roth QuickBox®) eller rødgodsvinkel (Roth QuickBox®-red). Begge har 1/2" indvendig gevind. De integrerede rørhager er af rustfri stål, O-ring af EPDM-gummi og støttering af Acetalplast.
Uanset om du vælger den originale Roth QuickBox® eller Roth QuickBox®-red, sikrer du en hurtigere og sikker samling. De kan sidevejsmonteres og monteres direkte på reglar. Begge kan bruges til både vand- og varmeinstallationer og fås både til mur og pladevæg. Både pex-røret og tomrøret samles efter indstiksprincippet, dvs. pex-røret stikkes ind i vinklen på koblingsdåsen og derefter stikkes tomrøret ind i tomrørstætningen. Indstikskoblingen sikrer en hurtig og sikker samling.
Tætningen er godkendt iht. NT VVS 129 og opfylder kravene i SBI-anvisning 252
Roth QuickBox, anvendelse og varianter:
Roth QuickBox-red, anvendelse og varianter:
Roth Danmark A/S
Roth Danmark sælger og markedsfører komplette brugsvands- og gulvvarmesystemer. Vi er specialister i gulvvarme og brugsvandssystemer og har et bredt og komplet produktsortiment. Vores fageksperter har alle en VVS-teknisk baggrund og erfaring fra branchen, så de ved, hvad de taler om.
Vores eksterne salgskonsulenter dækker hele Danmark og sørger hver dag for at uddanne vore kunder i vore produkter og systemer, således at der opnås en høj effektivitet, når der bruges Roth systemløsninger.
Roth produkter forhandles gennem VVS-grossister og dermed er vore produkter lettilgængelige for den professionelle installatør. Vi har dygtige fageksperter til at hjælpe dig – både med de praktiske opgaver og de lovgivningsmæssige udfordringer du kan støde på i din hverdag.
Roth - Mest populære produkter
Cookies på AO.dk bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her
-anvendes ikke-