Find vores pakkeløsninger for ventilation

Læs mere

Restsalg af VAGA-produkter

Se de ekstra gode priser

Find vores pakkeløsninger for ventilation

Læs mere

Find vores pakkeløsninger for varmepumper

Se mulighederne

Find gode tilbud på værktøj

Se denne måneds tilbud

Find gode tilbud på el og belysning

Se denne måneds tilbud

Find gode tilbud på VA-varer

Se denne måneds tilbud

Find gode tilbud på beslag

Se denne måneds tilbud

Vigtig info til vores kunder: Ordrer der bestilles efter d. 19. december, til nat- eller kranlevering, vil først bliver leveret 2. januar 2025

Læs mere her
Vis alle produkter

Find vores pakkeløsninger for ventilation

Læs mere

Restsalg af VAGA-produkter

Se de ekstra gode priser

Find vores pakkeløsninger for ventilation

Læs mere

Find vores pakkeløsninger for varmepumper

Se mulighederne

Find gode tilbud på værktøj

Se denne måneds tilbud

Find gode tilbud på el og belysning

Se denne måneds tilbud

Find gode tilbud på VA-varer

Se denne måneds tilbud

Find gode tilbud på beslag

Se denne måneds tilbud

Vigtig info til vores kunder: Ordrer der bestilles efter d. 19. december, til nat- eller kranlevering, vil først bliver leveret 2. januar 2025

Læs mere her
{{'{0} produkter' | aoStringReplace: result.Count}}

Din søgning gav desværre ikke noget resultat

Vi kunne desværre ikke finde noget ud fra søgningen: "{{searchString}}".

Prøv at søge efter nogle andre ord eller find varerne via kategorierne.

Søg varer


Du kan søge efter varenumre, EAN num, produktnavne og lign. 

5 + 10 gode råd til at komme i gang med videomøder 

Af Michael Rachlin

Brugen af videomøder er eksploderet her under corona-tiden. Og selvom håndværkerne ikke ligefrem sidder i møde dag ud og dag ind, er mange byggemøder og møder med private kunder flyttet over på videoplatforme. Det er faktisk en af anbefalingerne for at mindske coronasmitten – også for håndværkere. Og det giver stadig rigtig god mening, når corona en dag ikke længere fylder overskrifterne. Det sparer også transporttid og penge.

Her er fem platforme, du skal kende lige nu. Og 10 helt lavpraktiske råd til, hvordan du holder et godt videomøde.

De mest brugte platforme:

Zoom
For to måneder siden var det de færreste, der kendte video-platformen Zoom. Men under corona-krisen har folk over hele verden lært Zoom at kende. Og det er der en god grund til. Zooms store fordel er, at det er rigtig let at bruge. Det er let at sætte op for arrangøren. Deltageren får et link, klikker på det, og så er man med til videomødet – sådan i grove træk. Du kan godt blive bedt om at installere et plugin undervejs. Til gengæld har der været rigtig meget kritik af sikkerhedsniveauet på Zoom. Først og fremmest har det været let for hackere og andre uvelkomne gæster at skaffe sig adgang til møderne. Hvis man ikke deler de store hemmeligheder på sit møde, bør man dog ikke være voldsomt bekymret over at bruge Zoom.  Du kan afholde møder af op til 40 minutters varighed i den gratis version.

Microsoft Teams
Microsoft Teams platform har også haft rigtig meget vind i sejlene under corona-krisen. Selvom møderne i Teams umiddelbart minder om møderne i Zoom, foretrækker mange at holde arbejdsmøder på Teams, fordi det er integreret med muligheden for at dele filer og alle programmerne i Microsofts Office 365-pakke.  Redskaberne virker med andre ord lidt mere professionelle, men for at få det fulde udbytte af de muligheder, bør alle deltagere have en teams-konto.

Skype
De fleste har prøvet at Skype. I dag er det Microsoft, der ejer Skype, og selvom de markedsfører Teams som den professionelle platform for videomøder, er det nemt og gratis at gøre det samme i Skype. Du åbner simpelthen Skype, som du plejer, og trykker på knappen ”Møde”, og så får du et unikt link, du kan sende til alle deltagere. Du kan også planlægge mødet i forvejen. Du skal være opmærksom på, at deltagerne også kan sende linket videre, og dermed kan du miste kontrollen med, hvem der lytter med. Men hvis det ikke bekymrer dig, så er Skype en rigtig nem løsning.

Google Hangouts /Gsuite Hangout Meet/Duo
Google er it-verdens svar på Egon Olsen. De har altid en ny plan. Nogle af dem er geniale. Men mange ender med at gå i vasken. Lige nu har Google intet mindre end tre forskellige platforme til videosamtaler. Google Duo er – som navnet antyder – en app til at foretage videosamtaler mellem to personer. Google Hangouts var en af de første, gratis video-møde-tjenester, og selvom Google har annoncereret en lukning af Hangouts flere gange, eksisterer det endnu. Og det er stadig en OK løsning. Og endelig er der Gsuite Hangout Meet, som er den professionelle version, som er rigtig god til møder med op til 100 deltagere. Men den kræver et abonnement på Google Suite.

Facetime/Messenger/Instagram

Mange af de programmer, man bruger til at chatte med og lave videopkald i privaten, kan uden problemer bruges til videoopkald med flere, selvom de mangler nogle af de professionelle redskaber. Du kan sagtens Facetime med op til 32 ad gangen – men det kræver selvfølgelig, at alle har en iPhone eller iPad. Det samme er gældende for Facebook Messenger, hvor op til 50 kan være med til et videomøde. Faktisk er der også mulighed for at lave et gruppeopkald på op til seks personer i Instagram, men interfacet virker mere velegnet til børn end til professionelle møder.

 

10 gode råd om video-møder

  1. Klare roller

Det er det samme som i den virkelig verden: Der er en, der styrer slagets gang. Og nogen samler op på, hvad der er besluttet.

 

  1. Brug chatten

Du kommer i tanke om, at en af deltagerne skal huske at hente et eller andet, som ikke vedkommer alle andre. Skriv til vedkommende på chatten, og lad være med at bruge alles tid.

 

  1. Del dokumenter

De professionelle tjenester har gode muligheder for at dele skærmen eller dokumenter og tegninger. Så du behøver ikke holde tegningen op foran kameraet.

 

  1. Tænk dig lige om, inden du deler skærmen

Vi siger ikke, at det er dig. Men hver dag er der folk, der deler deres skærm, og har glemt at lukke ned for upassende indhold, man lige havde været inde og lure på. Det sker selvfølgelig ikke for dig…

 

  1. Luk andre programmer

I det hele taget er det en god ide at lukke for alle andre programmer inden mødet. En dag sidder du og tjekker Facebook under et møde, falder over en sjov tegning og skriger af grin. Det kan være ret upassende, hvis de andre deltagere taler om en alvorlig krise.

 

  1. Hovedtelefoner

Selv et par hovedtelefoner til en halvtredser er bedre end ingen hovedtelefonen. Det gør det lettere at koncentrere sig – både for dig selv og andre, der skal høre på dig.

 

  1. Mute / Unmute

Husk at mute din mikrofon, når du ikke skal sige noget. Før eller siden kommer du til at råbe eller sige noget, som ikke var henvendt til mødedeltagerne. Husk at unmute, når du vil sige noget…

 

  1. Tjek lige kameraet

Nej, du skal ikke style håret og lægge make-up. Men sørg lige for, at kameraet på din computer ikke kun viser den øverste tredjedel af din isse.

 

  1. Internetforbindelse

Det er en god investering af din tid at finde et sted med OK internetforbindelse inden mødet starter.

 

  1. Slør baggrunden

Den der funktion, der kan sløre baggrunden eller erstatte den med et billede af et landskab (fx i Teams), er mere end bare pynt. Det kan være rigtigt distraherende, hvis du fortæller, at I knokler så blodet sprøjter, og man kan se, at kollagerne holde kaffepause i baggrunden.